NEVER ENOUGH OF FRENCH

Mine negle har endnu været en tur for Michelle og blive frisket op. Denne gang blev det til endnu en fransk med en lille detalje i form af en lille, uskyldig, håndlavet blomst. Det franske look er så klassisk og tidsløst, at man egentlig ikke tænker for meget over, at det kan blive for kedeligt i længden - i min verden, hvis man skal have en manicure i længere tid, så skal det helt sikkert være en fransk eller nude, for det passer til alt, hvad jeg har i mit klædeskab og med lidt ringe hist og pist, så ser det lækkert ud.

Før og efter billedet, som ses til sidst, viser en meget stor forandring og hvor dygtig Michelle er indenfor sit område! Mine udgroninger og en lille flækket negl blev reddet af akryl og en reparation til at få det hele til at se smukt ud igen. Det er tydeligt at se de to forskelle og hvor friske neglene egentlig bliver efterfølgende. Dette er mine helt egne negle uden nogen forlængelse og jeg er virkelig imponeret over, hvor godt de holder!

HUSK at I har muligheden for at vinde et valgfrit smykke fra hvisk i dette indlæg, men skynd jer for konkurrencen slutter allerede i morgen - og desuden så har MD Beauty et crazy tilbud her på Black Friday, så følg endelig med på hendes Facebook side og bliv klar til de kommende julefrokoster!

Synes godt om

Kommentarer