INSTAGRAM EDITING

Her er et lille uddrag af min Instagram profil (@sabatinatd), der af og til modtager kommentarer og directs omkring hvordan jeg egentlig redigerer mine billeder. Derfor har jeg i dag valgt, at komme ind på hvilke apps jeg synes er gode og hvorfor. Der kommer også små fifs som kan gøre billederne ekstra gode ved helt naturlige egenskaber.

Inden billedet skal tages så vælg et godt sted, hvor man er bevidst om baggrunden og forgrunden, så der ikke er de store forstyrrelser i billedet. For mig er det noget af det vigtigste samtidig med lyset! Er det for mørkt eller sløret, så bliver billedet altså bare ikke ligeså godt. Lyset er bare en rigtig vigtig faktor for at tage et billede og især, når jeg tager billeder til min stylist profil, hvor smykkerne skal i fokus.

Den første app, som jeg virkelig adore, er VSCO - og hvem har ikke hørt om den skønne app før? Jeg er vild med dens mange funktioner, dog mangler den få funktioner, som jeg vil påpege lidt senere. Der er så mange filtre at vælge i mellem og man kan tilføje flere til, hvis man ikke har nok i dem, der allerede er. Dette kan gøres i deres shop, som er til at finde oppe i højre hjørne. Nogle af dem af gratis at tilføje, mens andre koster lidt mere. Jeg har selvfølgelig tilføjet alle de ekstra filtre, som er gratis, men også købt lidt ekstra. Mine yndlings filtre er til at finde i A og F! Allerførst starter jeg med at finde et filter, jeg synes bedst om. Derefter går jeg ind og retter i contrast, exposure, skarphed og varme.

Jeg bruger herefter appen Facetune, hvis der er nogle små skønhedsfejl i billedet. Det er mest, hvis baggrunden driller lidt eller at jeg lige kan finde en irriterende plet, som jeg fjerner i FaceTune ved hjælp af tones og smooth. Facetune er utrolig god til at skabe en flot og rolig baggrund!

Til allersidst kommer billedet igennem Instagrams eget redigeringsprogram, hvor jeg benytter mig af fremhævelse, som VSCO virkelig godt kunne implementere i appen. Og så er billedet klar til at blive lagt ud! Det er en længere gennemgang af redigering, men det går efterhånden hurtigere og hurtigere, når man har fundet sit flow.

Jeg håber, at I synes dette indlæg er brugbart! Sig endelig til, hvis der er bestemte indlæg, I gerne vil have på bloggen. Knusss <3

Synes godt om

Kommentarer