I MISS THIS


Heeey! Jeg føler, at jeg oftere kommer med denne tilbagemelding på bloggen efter en længere pause. Faktisk er det nu over fire måneder siden, at jeg har sidst har været aktiv på bloggen. Det synes jeg faktisk er utrolig sørgeligt. Sørgeligt i den forstand at jeg ELSKER at bruge min tid på bloggen, men jeg ikke har haft tiden og lysten til at sætte mig ned og skrive et godt og sammenhængende indlæg. Jeg savner bare så meget at sidde ned og skrive lige dét, der falder mig ind! Undskyldningen er som altid "studiet er hårdt i dette semester" and trust me (!!!) dette semester har uden tvivl været det hårdeste af dem alle. Semesteret er stadig i gang, men det er blevet en smule mere overskueligt. Jeg har siden september ikke lavet andet end at fokusere på studiet, for det har i den grad fyldt rigtig meget. Jeg er stille og rolig begyndt at bruge tid med mine nærmeste igen og finde luft til at lave andre ting, der ikke omhandler studiet.

Hvad har du lavet siden juli til september? Ja... Jeg har faktisk brugt meget af min tid på mine nærmeste. Levet i nuet uden at skulle dokumentere alting. Bare nyde tiden. Og selvfølgelig skulle der lige ske noget skolerelevant i slutningen af sommerferien, som fik mig til at stresse helt vildt. Af en eller anden grund var jeg og flere af mine medstuderende ikke registreret korrekt til de kommende fag, hvilket betød at der skulle oprettes en ny ansøgning til vores fag - og det hele var egentlig bare et stort rod. Det endte heldigvis godt.

Selvom jeg ikke har været aktiv på bloggen i de seneste måneder, så har jeg stadig forsøgt at holde mig i gang på min Instagram. Dog ikke så meget på min story, som jeg engang har været. Det har jeg faktisk tænkt meget over. Jeg kan tit tage mig selv i at tænke "ej, det her vil jeg gerne have på story", men jeg får det ikke gjort. Jeg ved simpelthen ikke, hvad der står i vejen for dette? Måske er jeg blevet mere privat anlagt? Orker jeg det? Måske skal jeg bare have det ud på skrift, at jeg ikke skal tænke for meget over de her små ting. BARE GØR DET. For jeg vil vildt gerne inkludere jer i flere aspekter af mit liv, så det hele ikke bliver så overfladisk.

Nå, men det her blev et lidt længere skriv, end jeg havde regnet med. Hvis I er nået hertil - fedt (!!!) at I gider læse med. Jeg er så taknemmelig for jer, mit liv og de muligheder, der er i livet. Fight for your dreams. Jeg håber, at I stadig vil læse med - og af hjertet tak, hvis I stadig følger med derude! Knusss <3

Synes godt om

Kommentarer